lørdag den 17. juli 2010

Horisont og skønhed...





New York er smuk! Den er mangfoldig og spændende! Det er en farverig by, bygningerne, skiltene, menneskerne, bilerne er farverige!
Det er fedt at gå ture!

New York er opbygget som et koordinatsystem. Alle vejene (næsten) er lodrette og vandrette, hvilket gør, at du kan se horisonten når du krydser en vej! Det er rigtig smukt! Her er nogle stemningsbilleder.

Danskerdag!



Israelsmissionen, som vi rejser med, er en supergod organisation!

Vores ungdomsekretær Peter og hans kæreste Cecilie tog hele den lange vej over Atlanten til New York, hvor de besøgte os. Hvilket var en stor overraskelse! Det var superhyggeligt! De fik set hvor vi bor og hvad vi laver!

Og så tog vi en fridag sammen. Planen var følgende:
- Tag toget til Brooklyn. (en bydel lige under Manhatten)
- Tag i en swimming pool
- Se det jødiske kvarter.
- Besøge Brooklyn Bryggeri (som laver lækker øl)

Det lykkedes os at:
- Tage toget til Brooklyn
- Se det jødiske kvarter
- Køre i tog i timevis!!

Vi var ikke lige så heldige med togene. Der var flere linier, som var lukkede, så vi ikke kunne komme ud til bryggeriet og swimmingpoolen var lukket. Desværre. Så vi brugte en stor del af dagen i metroen!
Men vi hyggede os! Vi fik set en masse jøder. Og vi så en synagoge. Det var ret spændende!


Sommerbio



Så er det tid til lidt nyt fra NYC!

Vi sidder helt stille på nogle havestole i en park i New York. Klokken er ca 21 om aftenen og alligevel sveder vi! Her er bare SINDSYGT varmt (100grader!)! Hvor er det godt at der findes AC (air condition) i husene.

Der er udendørs biograf i aften, så parken er stoppet med folk, der har medbragt mad og tæpper. Der er træer og græs omkring os. Og så er der høje skyskrabere i glas, der spejler hinanden. Vi er en flok, der er taget af sted sammen for at nyde "film i det grønne". New Yorkere er meget venlige, åbne og hyggelige. Ofte får man en god snak med sidemanden, selvom man ikke kender hinanden. Der er summen af snak overalt.

Hele sommeren er der hver dag en masse gratis arrangementer i New York, så det er bare om at udnytte det når vi har fri!

To svedige tøser! -og Josh.

onsdag den 7. juli 2010

HAPPY FOURTH!



Den fjerde juli.
Amerikas uafhængighedsdag.
Det skal fejres!
Derfor tager ca 1 million mennesker ind til Manhatten for at se det store fyrværkerishow om aftenen. Der er voldsomt mange mennesker, der myldrer ud og ind mellem hinanden. Med tæpper, madpakker, børn i barnevogne. Alle sammen på vej ned mod the Westside for at kunne se ud over vandet.

Vi er kommet ud på gaden sammen med alle de andre på kampagnen for at uddele traktater, der handler om Guds kærlighed. Der stod vi med en T-shirt med teksten: How can I be Jewish and believe in Jesus? (Alle de andre på kampagnen er jesustroende jøder)Og så skulle der deles traktater ud! Dinna stod i en smal passage, hvor rigtig mange mennesker kom forbi, så hun kom af med 1500 traktater på en aften!!

Hvorfor gør vi det her? Deler traktater ud den fjerde juli? Taler med jøder om Jesus? Fordi langt de fleste jøder ikke ved noget om Jesus. Mange af dem er meget interresseret i kristendommen, men ved ikke hvem de skal snakke med om det. En af Dinnas oplevelser den aften:

Der er politimænd overalt! De står på alle hjørne og holder øje. Og der er endnu flere den fjerde juli!
En af betjentene kom over til mig og spurgte hvad jeg delte ud. Da han fandt ud af det trak han mig hen til en anden betjent, som åbentbart var jøde. Jøden sagde: Jeg er jøde... Hvorfor skulle jeg tro på Jesus? Vil du ikke fortælle mig om det? Det er spændende! Jeg har lyst til at komme i kontakt med nogle af jer kristne! Og så fik vi en snak om det! En ret vild oplevelse!!

Big and black!


Tusinder sorte amerikanere i farverigt tøj står og svinger med hofterne til det buldrende gospelmusik. Der er ca 150 mennesker på scenen i det højlydte kor, klaveret stiger konstant i tonerne mens fingrene danser hen over tangenterne.

Vi er i Broolyn tabernacle, en sort, stor gospelkirke. Vi er i et stort teater med storskærm foran og en hel del mindre fjernesynsskærme fordelt i resten af kirken, så man kan følge med selvom man ikke kan se storskærmen. Kirk Franklin (næsten) leder koret og fører an i lovsangen, mens hele kirken danser. Mere amerikansk kan det nærmest ikke blive. Troede vi. Indtil præsten begynder at tale. Buldrende og overbevisende mens der kører musik i baggrunden. Budskabet var klart: Vi kristne skal elske hinanden uden forbehold.

Efter gudstjenesten kan man gå op og få et knus eller give hånd til præsten. Hvis man er ny kan man udfylde et papir og give det i bytte for en gave. En DVD med en prædiken. Hvis vi blev til næste gudstjeneste samme dag kunne vi endda være heldige at få en I-pad!!

Alt i alt en overvældende oplevelse. En passioneret og livlig kirke!
Billede: Vi tog ikke nogle billeder i kirken, men det her billeder er fra gaden i brooklyns sorte kvarter.

fredag den 2. juli 2010

Tal med næsen!!

Amerikanere taler vildt nasalt!!!!

Den konklution kunne vi hurtigt lave! Selvom de roser os meget for vores engelsk er det ofte de ikke forstår hvad vi siger fordi vi simpelthen ikke taler nasalt nok!!!

Eksempel på en samtale med vores kok (om affalssortering):
Mirjam: Where shall I put the cart board? (=pap)
Wayne: What?
Mirjam Where shall I put this card board?
Wayne: What?
Mirjam: Where shall I put this box of card board?
Wayne: Oh!! Coaaard Boaard! (sagt MEGA nasalt, kun med brug af næsen) Right over here!

Ja... Vi må jo prøve at lære det! Hvis vi kun kan trække vejret gennem næsen når vi kommer hjem og af den grund:
- snorker
- taler nasalt
- ikke kan overleve en forkølelse

Så bær over med os!

Total central!



Midt mellem alle højhusene, traffiklarmen og butikkerne i New York ligger Central Park. En enormt stor park med græs og træer, søer og blomster. Der ligger new york'ere overalt og nyder vejret mens de flader ud på græsset.

Der er stor kontrast mellem gadernes travlhed og parkernes afslappethed. Der er mange familier, løbere, skatere, solbadere, dansere og ældre, som har alt andet end en travl attitude. Modsat ude på fortovene, hvor alle har fart på.

I søndags havde vi fridag, så vi var i Central park en tur. (Efter vi havde været i kirke og på museum). I parken kan man finde alle mulige område. Der er en zoo, flere scener, søer og en masse forskellige statuer. Bla. en statue af H.C. Andersen ved siden af et skilt, hvor der står med stort: Storytelling every wednesday 11-12.30.