Bjergbestigning

Hvordan Garmisch-Partenkirchen fik sit navn:

Der var engang to tyske landsbyer langt, langt borte. Saa langt borte at de var omgivet af baade östrigske og tyske bjerge. Disse to landsbyer hed Garmisch og Partenkirchen. Begge byer ville meget gerne deltage i vinter-OL, da de begge mestrede kunskaber inden for sport. Men dette var desvärre ikke muligt, da de var for smaa til at väre med.

Landets leder, Hitler, ville gerne vise hele verden at hans rige var de bedste til disse sportsgrene, saa han foreslog at byerne skulle slaa sig sammen. Begge byer stemte herom, og de vedtog enstemmigt at de hellere ville väre to forskellige byer end at slaa sig sammen. Faa dage senere modtog de et brev fra Hitler, hvor der stod:

"Hvis I ikke önsker at slaa jer sammen og deltage i OL, kan I tänke videre over det i en koncentrationslejr."
Derved blev det pludselig meget enstemmigt vedtaget at byerne nu ville forenes under navnet Garmisch-Partenkirchen. Derved fik byen sit navn.

Ved denne by er der et smukt bjerg, Eckbaur, som vi besteg med Ronja. Det er 800m höjt. Bag bjerget er en fascinerende lang klöft, som man kan gaa igennem, de har lavet en tunnel gennem klippen, saa man kan gaa langs floden. Det er en vildt smuk gaatur!

Ud i det blaa!

Det er et skönt omraade at cykle i! Ronjas far har 9 läkre racercykler, saa vi laante et par stykker for at komme ud i det blaa!
Vi cyklede rundt om Staffelsee, ca 22km. Men naar man cykler i saadan et smukt omraade med supergode cykler, saa föles det som en lille smuttur... Bemärk alperne i baggrunden!

Alpefred!

Fra trafiklarm, reklamer, menneskemylder og travlhed overalt i New Yorks gader, kom vi til dette:


Efter 14timers rejse med 2 mellemlandinger og seks timers jet lag, landede vi i München.

Og herfra körte vi saa til Uffing. En lille landsby i det sydligste af Tyskland. Vi er nu saa tät paa alperne, at vi kan se dem fra vores vindue, og vi er saa langt ude paa landet at der gaar köer paa gaderne og der er traktorer i garagerne.
Her besöger vi vores veninde, Ronja.
Vi nyder det! Nu kan vi närmest klare alt! Fra New York til Uffing ;-)

Brooklyn bridge.

Tusinder af fodgaengere paserer hver eneste dag Brooklyn Bridge! Broen, som forbinder Manhattan med Brooklyn, og herfra har du supergod udsigt til sydspidsens mange skyskrabere. Selvfölgelig skulle vi ogsaa pröve at gaa her inden vi forlod USA.

Da broen blev bygget sidst i 1800tallet troede new york'erne ikke paa, at en haengebro kunne baere fodgaengere, saa en cirkusdirektör fik sin elefant til at gaa over den for at demonstrere hvor staerk broen var! (den holdt fint og har gjort det lige siden)

Paa denne meget varme dag krydsede vi broen og fandt en laekker lille park paa den anden side med god udsigt... Dette var vores sidste gaatur i New York! Det var smukt!

Pædagogisk skiltning!

Her i Amerika bliver man meget pædagogisk vejledt af skiltene! Her er et par eksempler:

Midt i dette lyskryds vil de lige minde dig om at du skal stoppe for rødt lys. Bare for at være sikker :-). I nederste højre hjørne kan du også se en ekstra fodgængerbesked: "wait for walk signal". Dette virker tydeligvis ikke, da der ikke er nogen fodgængere i NYC, der venter på nogen lys i krydsene.

Dette skilt fandt vi på en metrostation i DC. Der står "Kiss and Ride". man kunne måske tro at det var en variant af "hit and run", men nej. Det er en parkering, hvor du kan aflevere og hente folk ved stationen. Specielt venligt for ægtepar ;-)

På næsten alle museer i DC stod på døren: "Food, drinks and guns are prohibitet" (mad, drikke og pistoler er forbudt) Husk det, hvis du skal på museum i DC!

Black talent!

Stevie Wonder, James Browns, Jackson Five, Woodie Goldberg og mange flere startede her! I 1914 åbnede Apollo, der hurtigt fik et godt omdømme, som hvor "stars are born and legends are made", dette er en scene for sort musik, alle kunstnere er sorte. Derfor også en af de største jazzscener. Apollo ligger midt i det sorte kvarter, Harlem. Vi var næsten de eneste hvide på gaden!

Hver onsdag har de talentaften, hvor dansere, sangere og komikere prøver lykken. Reglerne er simple: Er de gode får de en kæmpe klapsalve, er de dårlige bliver de buet ud.

Stemningen er høj! Det sorte publikum danser, råber, skriger, klapper. Kunstnerne prøver deres bedste, men flere af dem faldt ikke i god smag... Så de måtte forlade scenen midt i deres nummer. Denne aften var gospelnight, så de dybe, smukke stemmer fyldte hele salen med festlige gospelrytmer. Mange af dem var meget dygtige!!

DC talk!

Efter at have kørt i bus hele natten ankom vi i Washington DC kl. 5.30, meget trætte!

Her var vi så i magtens centrum.

DC er en åben by, der er store grønne områder og folk, der går langsomt på gaderne. (hvilket altsammen er modsat New York, hvor vi har boet den sidste måned) Der er ca. 20 gratis museer i DC og mange minde-monumenter, regeringsbygningen ligger også i DC tæt på Det Hvide Hus.

Vi så Lincoln memorial, et kæmpe mindested for Abraham Lincoln, præsidenten, der kæmpede for de sortes rettigheder under borgerkrigen.

Vi så the Capitol, regeringsbygningen.

Og kl 6 om morgenen så vi det hvide Hus. Vi var ret trætte!

Og så så vi en del museer, hvor vi bla. lærte

- at i 1903 var det første menneske oppe at flyve i en flyvemaskine.

- at der er ca 10 mio. indianere i dag i USA.

- Taft var den fedeste præsident og vejede ca 150kg.

- Der er 50 stater i USA.

- Månesten er små og trekantede*

*Flyvemuseet reklamerede med at de havde en månesten, som man kan røre ved! Vi forestillede os en stor bautasten! Og vi fandt denne lille trekantede sten ikke meget større end en finger....