fredag den 30. oktober 2009

Den Øde Ørken



Her i ørkenen klatrede vi rundt i et par dage i et krater, Maktesh Ramon. Gule, røde og sorte bjerge omgav os, der var store åbne flade områder overstrøet med sorte sten. Vi klatrede på klippesider og støvede stigninger. Der var helt øde.

Det var vildt og smukt.
Og hårdt!
Og det var en uforglemmelig god tur!



fredag den 23. oktober 2009

Post...

Hvis nogen skulle have lyst til at sende et brev eller en pakke (eller komme på besøg), er vores adresse:

The french hospital
2, Shivtei Israel
POB 403
91003 Jerusalem
Israel

Det ville varme to piger meget hernede i Jerusalem ;-)

onsdag den 21. oktober 2009

Særprægede spisevaner...

Alt fra fin restaurent til bus-madpakke. Vi fik prøvet lidt af hvert, da vi rejste til Tel Aviv med AnneLine og Kirsten.





Da vi kørte et stop for langt med en bus, blev vi siddende til endestationen og kørte med tilbage igen, vi gad ikke gå så langt med bagagen. Hellere blive kørt til det rigtige stop. Logisk! En times gratis bustur gennem byen! Buschafføren fik medlidenhed med os og gav os kaffe, da vi sad og guflede vores madpakke.









Dagen efter: Vi sagde jatak til en starter på en restaurent. (Dette plejer at være et stykke brød med lidt hummus inden maden kommer) Ind kom ca 20 tallerkner med salater, dressinger og brød!!! En overvældende starter!! Men lækker...

lørdag den 17. oktober 2009

Hr og fru Præst!


Hvordan kan vi klare os her i Israel? To spontane, lidt distræte piger, der sjældent planlægger nok? Hvad gør vi når vi mangler et sted at sove? Når vi ikke ved hvad vi skal gøre i den her mellemøstlige kultur?

Svaret er præstefruen Lise! Lise, du er den bedste!


  • Hvad gør vi når vi gerne vil til Tiberias og står foran bussen og opdager, at vi måske ikke har noget sted at sove? Vi ved ikke om man kan sove ved stranden i soveposer og vores hostel havde ikke plads.. "Tag bare af sted! Vi skal nok finde et hotel til jer, hvis det går galt, det er ikke noget problem!" citat Lise.

  • Hvad gør vi når vi gerne vil ud og løbe en tur og det er shabbat? Vil jøderne blive sure og er det farligt? "Bare hold jer fra de ortodokse kvartere! Det synes jeg bare I skal gøre! Ellers må I jo bare gå lidt."

  • Hvad gør vi når vi ikke kan finde ud af at købe et israelsk SIMkort? "Jeg går med! Jeg kan vise jer, hvor det er."

  • Hvad gør vi når vi ikke kan forstå hvad jøderne siger og har svært ved at lære de hebraiske ord? "Jeg har lavet en lille gloseliste med de vigtigste ord på dansk, hebraisk og arabisk. Det kan nok hjælpe jer i hverdagen"

Tak Lise! Du er for sej!

(red. Lise er vores volontørkoordinator fra Israelsmissionen)

Peugeut promovering...


Her i Jerusalem ses Peugeut overalt i gadebilledet. Ikke mindst på alle skraldespande og bænke, da de bliver sponsoreret af Peugeut. Her forstår de at lave reklamefremstød!!

Den pukkelryggede...

Så er der besøg fra det kolde nord!!

Det er skønt at hænge ud med gæsterne Anne Line (red. Dinnas søster) og Kirsten aka moster (red. Dinnas moster).


I den sidste uge har vi:
  • været på guidetur ved Tempelbjerget og via Dolorosa (=Jesu korsvej)




  • Spist ethiopisk mad!! mums...




  • Været i Tiberias ved Genezereth sø. Her smagte vi bla. den famøse Sct Petersfisk, der åbenbart er et must!




  • Været på Oliebjerget og nydt udsigten og set 8 af de kirker der ligger der.




  • Hængt ud i den gamle by, hvor vi har fået falafel (WE LIKE!) og power shoppet!

Og meget meget mere...

Her et par billeder, der giver en smagsprøve på sidste uges lækkerier:



Test: Hvor god er du til Israel? Gæt hvor de forskellige billeder er taget.. Bedste bud bliver offentliggjort her på bloggen.

tirsdag den 6. oktober 2009

alternativt transportmiddel

Læg hovedet på skrå og se en skæg film... For vi kunne ikke lige vende den rigtigt ;-)

nybagt volontør!!


Så er Mette endelig kommet!! Hele den lange vej fra Vestjylland! Hun skal arbejde på et andet hospital i vestbyen.. Hun er også volontør for Israelsmissionen.

Velkommen!

Vi tog på en lille tur sammen i den gamle by, hvor vi fik set nogle hytter (sukkotter) og nogle ortodokse jøder. Bemærk de mange børn! Det er de ortodokse jøder bare gode til; mange børn og høje hatte...
(Det er ikke nemt at få billeder af dem!! Så det er stort at vi fik to billeder!! Måske lidt paparazzi-agtigt)



Hyttefest i gaden

Man skulle tro Felixrejser havde indtaget Jerusalem. Her ser man 50 svenskere med lyseblå polotshirts, der ses 30 tyskere med røde kasketter. Der går grupper rundt fra hele verden og tager billeder bag deres guider. (derfor hentydningen til Felix)
Byen er fyldt op af mennesker fordi der er Løvhyttefest (sukkot). Jøderne fejrer det med musik på gaderne og små hytter som de bygger og hvor de bor i en uge.
I dag kom vi forbi nogle jødiske drenge, der optrådte med traditionel jødisk musik... Og ABBA!!

Fakta om Løvhyttefest:
Da israelitterne boede 40år i ørkenen boede de i løvhytter. For at mindes dette bygger jøderne hvert år løvhytter. De skal bygges udenfor med palmegrene som tag, så man kan ane himlen. Himlen, som er et vidne på Guds storhed. Superjøderne bor i deres hytte en hel uge, hvor de spiser og sover der.

Bilfri Helligdag...

Vi vil skrive lidt om en bilfri helligdag (yom kipur) når billederne kommer....

Glæd jer!

mandag den 5. oktober 2009

Zum Geburtstag viel Glück!


Födselsdag!!

Tysk og dansk födselsdagskage, vandpibe og hygge i haven! Sammen med en tysk födselar, Ronja, var der havefest! Dinna fikfejret sin födselsdag med alle de tyske volontörer! Det var "total gemütlich" (red. totalt hyggeligt). Aldrig har hun haft en födselsdag med saa godt vejr.
Et blev ogsaa en indbringende dag, der var flere der kom med gaver. En fantastisk dag!

  • Arabisk kaffe (skönt i neskaffens land!)
  • Et hjemmelavet armbaand (altid godt med assesories)
  • En engelsk bibel!
  • En aladinlampe fra vores arabiske ven, Rida!
  • 1 kg müsli! (dette gör morgenmadsstandarten väsentlig höjere)

Dagen blev sluttet af paa en läkker nonkosher restaurent. (=svin og ost i mängder) Paa billedet nedenfor, de to glade födselsdagbörn, Ronja og Dinna.

Lidt skört

Israels märkvärdigheder

Vi tänker ikke längere over de smaa ting, som er lidt anderledes her i landet...
  • Vi spiser alt med plastik, tallerkner, bestik, glas... Generelt er engangsting meget udbredt!
  • Politiet ridder paa heste, man ser ofte en betjent med en stor hest og et stort maskingevär i gaderne
  • De drikker mälk fra poser
  • Trafikken larmer voldsomt! (fra musik og dyt)
  • Araberbusserne har ingen tidsplaner, men kommer naar de er fyldt. Jödebusserne tror selv at de har en tidsplan.
  • Store vaaben ses tit i gadebilledet (politi+soldater)
  • Overalt kan man tappe vand af vandstationer med iskoldt eller kogt vand (vandet i vandhanerne er ikke saa läkkert). Dette betyder at de drikker rigtig meget nescafé..
  • Jöderne har bare hele tiden höjtider!! Hvis der ikke er trafik, hvis der er smaa hytter overalt, eller hvis soldaterne danser rundt ved Grädemuren, saa skal du ikke undre dig! Det er bare endnu en höjtid!
  • Jo mere proppede butikkerne er, jo bedre er de!! Specielt paa markedet i den gamle by.
  • Man har konstant beskidte födder. De skal vakes dagligt! Dette land er bare ret beskidt ;-)
  • Betal aldrig det de siger at det koster.. Her gälder det om at prutte om prisen ;-)
  • Alle huse i Jerusalem er bygget i hvide sten, saa husk solbriller paa en solskinsdag. Her er ganske lyst!