søndag den 20. december 2009

FEEEST!!!


Jøderne fejrer Hanukka/lysfest.
Muslimerne fejrer Muhammeds fødselsdag.
De kristne fejrer Jesu fødselsdag/jul.
På vores hospital har vi både jøder, muslimer og kristne.
Så hvorfor ikke fejre én stor fest sammen? Ja, det gjorde vi så:


Musik, dans, god mad og alt for mange mennesker og kørestole på den smalle hospitalsgang.
Et jødisk band synger og spiller dansemusik, og vi danser rundt.. Selv araberne danser rundt til den jødiske musik. Alt er BALAGAN! (Det hebræiske ord for pærevælding eller ét stort rod)
Men sådan er det næsten altid her på det franske hospital!
Vores britiske kok har lavet en masse små lækkerbiskner, som berlinere, kartoffelboller og knesset (ost med sukker... Araberne er vilde med det)
Ja, vi fester hvor vi kan!! Hospitalet gør virkelig meget for at patienterne kan få gode oplevelser! Det er rigtig fedt!!

lørdag den 19. december 2009

Det´ sørme, det´sandt: DECEMBER!

Hvordan nyde december måned i dette land med jøder og muslimer? Hvordan skal vi komme i julestemning?
Vi kan gå op på gågaden... Hvad er mulighederne dér? Ingen julepynt.. Til gengæld kan man købe sig en smart kippa og når påklædningen er i orden kan man tage hen på Burger King og købe en kosher-burger... (= ingen mælk og kød blandet og ingen svin. Dvs. At en cheeseburger eller en milkshake til maden er kun en dårlig joke)
Hvis dette ikke er julet nok kan man jo også bare besøge Mette!!!
Vi havde planlagt at have en julehyggedag med julemusik og juleklip og julebag. Til dette projekt havde både Mirjam og Mette fået tilsendt en pakke fra Danmark med diverse krydderier til brunkager og pebbernødder. Dette hjalp os langt hen ad vejen.

Men rammerne er bare anderledes hernede:
-I Mettes lejlighed havde vi en ovn på størrelse med en ganske lille mikrobølgeovn.
-Vi kunne ikke læse hvad der stod på de ingredienser vi købte, dette resulterede i honning i stedet for sirup.
Vores ca 150 brunkager blev nu ret gode alligevel! Og så fandt vi alle mulige forme, fra liggende kameler til buttede hvaler ;-)



Hvad ka´de?

Hvad kan vi danskere lære af jøderne? Dette finurlige folkefærd, der render rundt med ørelokker, pelshatte og store briller? Faktisk en del!!
Her vil vi lige nævne nogle ting, som jøderne bare er bedre til end os:

  • De holder sabbatten hellig! Ikke bare den kedelige "søndag-foran-fjernsynet-og-computeren", som vi så tit gør i Danmark, mens vi keder os lidt. Nej, de laver rigtig god mad, klæder sig pænt på og fejrer deres fridag med familie og venner. De danser og synger sammen. Lørdag ser du jøder i alle parkerne, hvor de ligger og feder den i skyggen af nogle træer. Det er en vigtig og dejlig dag, som de glæder sig til!
  • De værdsætter familien meget! Her er det ikke mødrene, der bare går rundt med barnevognen. Ofte ses både far, mor og barnevogn, der er ude og gå en tur sammen. At holde sabbatten med familien er alfa og omega. På vores hospital oplever vi, at der er rigtig mange besøgende. Familien tager stadig ansvar, selvom deres pårørende er på hospice, og mange af dem er trofaste selv gennem flere år på hospitalet!
  • De nyder og fejrer deres højtider! PT fejrer de Hannukka/lysfest. De fejrer et under, der skete år 165f. Kr., da grækerne havde vanhelliget templet og slukket den hellige ild, der symboliserer jødernes evige tro på Gud. På forunderlig vis varede en enkelt dags olie i otte dage, så jøderne kunne tænde ilden og bevare den indtil mere olie blev bragt til templet. Dette bliver fejret ved lystænding i otte dage. Ved denne lystænding er der dans og sang ved grædemuren og børnene får gaver, og alt er såre godt! Vi tog til grædemuren for at deltage i den første lystænding. Festligt er det, når jøderne har højtid!

På filmen ses udigten til mændenes side af grædemuren. Den ældre mand i forgrunden er vores gode ven Isaj, der har det med at invitere på fisk og shabbatsmåltid...

mandag den 7. december 2009

Sinaj..


Hvis du gerne vil se en lækker lille opsamling af vores oplevelser i Sinaj, så gå ind på Mettes blog og se filmen...


Enjoy!

søndag den 6. december 2009

Lovsang og bomber.



Mange mennesker er samlet på gågaden.
Dejlig sang og musik fylder luften.
En koreansk kirke stiller sig op på Jerusalems gågade hver lørdag og synger lovsang og gospel. Dette er en ret stor oplevelse i dette jødiske land! Mange jøder kommer og lytter og taler med de kristne.
Vi hører musikken og nyder stemningen mens vi spiser falafel.
Efter en dejlig aften går vi hjem til hospitalet..



Men så...
Sebastian, en af volontørerne, opdager ved midnatstid at han har glemt sin taske på gågaden. Han går tilbage og opdager at gaden er spærret. Han ser til sin overraskelse nogle soldater stå og rode i sin taske. Da han tror de vil stjæle hans taske prøver han at komme forbi spærringerne.
Indtil en soldat forklarer ham at de tjekker tasken for bomber!
Soldaterne beskyder tasken med deres store maskinpistoler og gennemsøger den med deres "bombeskanner".
Da han endelig får tasken tilbage er den gennemhullet og hans bibler ligeså.

Hvad kan man lære af det? Glem aldrig din taske i Jerusalem by!!


Kameler!!!



Og så gjorde vi det!! Vi kom ud for at ride kamel!
(Hvilket Mirjam havde glædet sig rigtig meget til!)
En lang tur, på en høj, vuggende kamel, i solskin langs det blå vand. Ren idyl. Mirjam fik en smuk, hvid kamel, Dinna fik betroet en passager.
Og som nogle af de eneste i den store danskerflok fik vi lov til at styre vores kameler selv!


Og så var der lige de sødeste beduindrenge med deres æsel..

Under Ægyptens sol..

Nå, hvordan var det så i Ægypten?
30 unge danskere sammen... Sol, ørken, beduiner, strand, kameler, bjergbestigning, jeepkørsel osv. Det var superfedt!
Her et par beskrivelser fra vores møde med beduinerne:

Beduinerne tog os ud på en helt vild jeeptur i ørkenen. Vi er her på vej til et smukt naturområde, hvor vi gik en lang tur.

Beduinernes trafikforståelse er meget begrænset!! De vælger ofte at køre venstre om i rundkørslen, hvis det er hurtigere, eller i den forkerte side af vejen.
Hvad skidt!! I ørkenen er der næsten ingen biler på vejene og der er plads nok! Men nogle gange blev det nu lidt for spændende.

Gæstfrihed
Det er et meget vigtigt ord når man vil beskrive beduinerne! Invitere på mad og vil gøre alt for at vi føler os hjemme og godt tilpas! En aften inviterede de til bålhygge, god mad, dans og musik..

Flere gange lavede de lækker frokost til os.