tirsdag den 6. oktober 2009

Hyttefest i gaden

Man skulle tro Felixrejser havde indtaget Jerusalem. Her ser man 50 svenskere med lyseblå polotshirts, der ses 30 tyskere med røde kasketter. Der går grupper rundt fra hele verden og tager billeder bag deres guider. (derfor hentydningen til Felix)
Byen er fyldt op af mennesker fordi der er Løvhyttefest (sukkot). Jøderne fejrer det med musik på gaderne og små hytter som de bygger og hvor de bor i en uge.
I dag kom vi forbi nogle jødiske drenge, der optrådte med traditionel jødisk musik... Og ABBA!!

Fakta om Løvhyttefest:
Da israelitterne boede 40år i ørkenen boede de i løvhytter. For at mindes dette bygger jøderne hvert år løvhytter. De skal bygges udenfor med palmegrene som tag, så man kan ane himlen. Himlen, som er et vidne på Guds storhed. Superjøderne bor i deres hytte en hel uge, hvor de spiser og sover der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar