Et dödt hav i en död örken.

Örken. Varm, öde, stille örken. Stilheden er saa intens at man nästen kan höre den. Der er stövet overalt og bjerge, der er hvide af tört stöv. Paa mirakulös vis er der nogle planter her og der. Midt i örkenen ligger det döde hav. Saltprocenten er over 30%, saa der er ingen liv i eller ved söen. Ogsaa her er der bare stille.

At bade i det döde hav föles lidt som at väre en korkprop, der ikke kan andet end konstant at skvulpe op i overfladen.

Her var vi sidste tirsdag, paa vores fridag. (Vi har en fridag om ugen. Det skal udnyttes!!) Saa vi tog en bus til örkenen, som er saa tät paa Jerusalem, at vi kan ane den fra vores tag derhjemme paa hospitalet.

Midt i denne örken, lige ved söen, overnattede vi paa jorden paa vores soveposer. Der er helt vildt stjerneklart! Vi saa maaske 7 stjerneskud!

Utroligt at saa forskellig natur kan väre i et land, der er halvt saa stort som Danmark!!