lørdag den 19. december 2009

Hvad ka´de?

Hvad kan vi danskere lære af jøderne? Dette finurlige folkefærd, der render rundt med ørelokker, pelshatte og store briller? Faktisk en del!!
Her vil vi lige nævne nogle ting, som jøderne bare er bedre til end os:

  • De holder sabbatten hellig! Ikke bare den kedelige "søndag-foran-fjernsynet-og-computeren", som vi så tit gør i Danmark, mens vi keder os lidt. Nej, de laver rigtig god mad, klæder sig pænt på og fejrer deres fridag med familie og venner. De danser og synger sammen. Lørdag ser du jøder i alle parkerne, hvor de ligger og feder den i skyggen af nogle træer. Det er en vigtig og dejlig dag, som de glæder sig til!
  • De værdsætter familien meget! Her er det ikke mødrene, der bare går rundt med barnevognen. Ofte ses både far, mor og barnevogn, der er ude og gå en tur sammen. At holde sabbatten med familien er alfa og omega. På vores hospital oplever vi, at der er rigtig mange besøgende. Familien tager stadig ansvar, selvom deres pårørende er på hospice, og mange af dem er trofaste selv gennem flere år på hospitalet!
  • De nyder og fejrer deres højtider! PT fejrer de Hannukka/lysfest. De fejrer et under, der skete år 165f. Kr., da grækerne havde vanhelliget templet og slukket den hellige ild, der symboliserer jødernes evige tro på Gud. På forunderlig vis varede en enkelt dags olie i otte dage, så jøderne kunne tænde ilden og bevare den indtil mere olie blev bragt til templet. Dette bliver fejret ved lystænding i otte dage. Ved denne lystænding er der dans og sang ved grædemuren og børnene får gaver, og alt er såre godt! Vi tog til grædemuren for at deltage i den første lystænding. Festligt er det, når jøderne har højtid!

På filmen ses udigten til mændenes side af grædemuren. Den ældre mand i forgrunden er vores gode ven Isaj, der har det med at invitere på fisk og shabbatsmåltid...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar